Praktisk information

 
 

Vedligeholdelsesvejledning

Se Bestyrelsens anbefalinger til indvendig vedligehold af lejlighederne i Ejerforeningen her:

Vedligeholdelsesvejledning 6. udgave.pdf


Facebook

Følg med i hvad der sker i ejerforeningen ved at synes om Ejerforeningen Humlebien på Facebook. Som beboer i Humlebien kan du også melde dig ind i den lukkede gruppe EF Humlebiens Beboere, hvor der kan diskuteres og deles uden offentligheden kan følge med.



Markiser mm.

Der må ikke ændres ved bygningens facade (jf. Husordnen), så der må som udgangspunkt ikke sættes noget fast på facaden, men Bestyrelsen kan på vegne af Ejerforeningen give fuldmagt til opsætning af markiser, hvis de overholder Ejerforeningens kravspecifikation for markiser. Kontakt Bestyrelsen for at få fremsendt kravspecifikationen og ansøgningsvejledningen.

Når der er opsat markiser skal disse fremstå nydelige og vedligeholdes af den enkelte ejer på lige fod med altaner, læsejl mv.



Læsejl på altaner

Humlebiens altaner skal fremstå nydelige, jf. husordenen - dette gælder også eventuelt monterede læsejl. Disse skal derfor skiftes eller vedligeholdes regelmæssigt eller ved behov.


Bestilling

Hvis man ønsker at bestille (nye) læsejl til sin altan, skal dette gøres gennem Falke Markiser. Kontakt Kenneth på 5663 6335. Der skal bruges samme stof og farve som markiserne (15/14 Sandatex Sand).


Prisen for ét læsejl (front) + to læsejl trekanter (til enden) er 2700kr inkl. strips uden montering og  3600kr med montering.


Sejlene skulle gerne holde i ca. 5 år.


Vedligeholdelse

For at hjælpe til at undgå, at dugen bliver misfarvet, kan man sørge for at holde rækværk og underlag på altanen rent for skidt og alger mv. 


Såfremt dugen er blevet misfarvet/beskidt, kan man pille den ned og lægge den i blød i Rodalon-opløsing. Dugen kan ikke tåle at komme i vaskemaskinen, da den i så fald mister sin spændstighed og sit beskyttende lag. 


Dugen kan også sendes til rens hos Neilpryde Sails. Dette koster 350kr/kg inkl. afsluttende imprægnering. 



Digital Post fra administrator

De enkelte ejere og administrator kan indgå en aftale om at modtage digitale informationer, bl.a. indkaldelser til generalforsamlinger. Det kræver blot et samtykke, f.eks. en anmodning fra den enkelte ejer til administrationen.


Ejerne opfordres derfor til at sende en e-mail til administrator (se kontaktinfo under menupunkt Kontakt), med følgende tekst:

”Jeg ønsker fremover at modtage digital information fra [indsæt firmanavn på administrator], vedr. Ejerforeningen Humlebien på følgende e-mail adresse: [indsæt e-mail adresse]”



Vicevært

Vores vicevært fra TipTop vedligeholder bygningen f.eks. varme- og vandinstallationer samt belysning i opgangen (se kontaktinfo under menupunkt Kontakt).



Trappevask

Vi får vasket trappe en gang om ugen og en gang om måneden bliver der gjort lidt ekstra rent i opgange jf. den plan der hænger på opslagstavlerne.



Grønne bede omkring Humlebien

Ansvarlige for vedligeholdelse af bedene er Grundejerforeningens gartnere.



Nimbusparken

Området ejes af grundejerforeningen som sørger for at rydde op, rydde sne, ordne bede samt anden vedligeholdelse af området.



Parkering - Bil

Se P-skilte i området for info om time- og dags-billetter via SMS eller køb fysiske billetter i P-automaten ved Fakta i Nimbusparken.


Parkeringspladserne i området kan lejes på månedsbasis hos APCOA. Der kan også lejes parkeringspladser i parkeringskælderen under parkeringspladsen ved Fakta. Kontakt APCOA.



Parkering - Cykel

Beboerne i Humlebien har eneret til at bruge cykelskurene på vestsiden af bygningen. Desuden har beboerne adgang til aflåst cykelkælder i Magistergården (bag Dansk Magisterforening). Se velkomstbrevet for adgangskode til kælderen eller kontakt Bestyrelsen.



Nøgler - Systemnøgler

Skal du bruge en ekstra systemnøgle til postkassen og lejlighedens hoveddør skal du kontakte administrator (se nedenstående).


For at købe ekstra systemnøgler skal følgende info sendes til administrator med bestyrelsen på kopi (se kontaktinfo under menupunkt Kontakt):


- Navn
- Adresse
- Email
- Telefon
- Antal nøgler
- System nummer (se nøgle-billede)
- Nøglemærke (se nøgle-billede)





Nøgler - brikker til opgangsdørene

Vi har udskiftet låsecylindrene i opgangsdørene, så man fremover skal bruge en brik, for at komme ind i opgangene. Det giver øget kontrol med hvem der har adgang, hvornår osv. Og vi kan afmelde brikker, så de ikke kan bruges hvis de bliver væk.


Hvis du vil købe ekstra brikker til opgangsdørene skal du kontakte Bestyrelsen. Du behøver ikke købe en ekstra brik til Aarstiderne.com, da de allerede har en, som kun gælder til opgangene.


Du vil modtage et link til et regneark hvor du selv skal specificere hvad nøglen skal give adgang til. Beboere kan få fuld adgang, men ikke-beboere skal begrænses så meget som muligt. F.eks. bør rengøring kun have adgang til en enkelt opgang, på de dage hvor rengøringen kommer, i det tidsrum rengøringen kommer.


Ekstra brikker skal afhentes og afregnes hos AH Låsemontage på Peter Bangs Vej (bemærk åbningstiderne) - husk ID ellers kan brikkerne ikke udleveres.



Navne på dørtelefon

For at ændre navnet på dørtelefonen skal du kontakte viceværten.



Navne på døre

Kontakt vicevært for at få navnet på døren ændret.



Affald

Humlebiens beboere har eneret til at bruge skraldeskuret og containerne nordvest for bygningen (ved nr. 15). Du/I kan komme af med almindeligt småt brandbart affald, madaffald, samt pap, papir og batterier her.



Storskrald

Se mere om storskrald her.



Vinduespudser

Det er op til den enkelte at pudse vinduer, men af og til samler flere lejligheder sammen og får en vinduespudser ud.



Eltavle / Sikringsskab

Hvis strømmen slår fra findes en guide til fejlsøgning af sikringerne på eltavlen samt et telefonnummer man kan ringe til ved behov for hjælp.



Radiatorfiltre

Bag de fleste radiatorer i lejlighederne sidder der et udluftningsfilter som jævnligt skal skiftes ud (en gang om året cirka). Bestil nye filtre hos Acticon.se.



Centralsug

Vi har fællessug i ejendommen. Derfor er der konstant luftgennemstrømning som kun kan reguleres i de enkelte lejligheder ved at justere spjældene (på badeværelse og i køkken). Der må ikke opsættes motorer (på emhætter).

Hvis man oplever nedsat sugeevne opfordres det til at kontrollere spjæld og emhætte-filtre, da disse kræver regelmæssig vedligeholdelse for at tillade ordentlig sug.

Fællessuget serviceres centralt regelmæssigt (rengøres osv.).



Emhættefiltre

Kulfiltret i emhætterne i lejligheden bør rengøres jævnligt for at sikre ordentlig udluftning i lejlighederne. Dette kan med fordel rengøres i opvaskemaskinen.



Kalk i vandhaner

Pga. området meget hårde vand opleves det at trykket i vandhanerne falder. Dette kan afhjælpes ved jævnligt at rense filtret i hanerne for sand og kalk.


I sommeren 2012 blev der installeret et vandbehandlingsanlæg på hovedhanen, som skulle forhindre kalken i at aflejres som store flager.



Kalk i vaskemaskine

For at forlænge levetiden på de hårde hvidevarer, der bruger vand anbefales det at bruge antikalk-tabletter i vaskemaskinen osv.



Socialt liv i Humlebien

Humlebien festudvalg arrangerer sommerfester og Bestyrelsen opfordrer til at folk kommer hinanden ved i Humlebien og selv arrangerer begivenheder.



Forslag til hjemmesidens indhold kan sendes til Bestyrelsen.